Flere nyheder

 
Teater
Welcome to the Internet

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Welcome to the Internet
Man. 20. mar. 2017
kilde: KultuNaut

Nu kan man komme med på en helt unik guidet sightseeingtur til et helt utroligt univers! Et sted, hvor der faktisk ikke findes grænser for, hvad du kan se og overse. (Pressefoto: Teateriet Apropos)

Tag med til Internettet!
Her møder man Emma, hvis verden bliver vendt på hovedet, da en video af hende ufrivilligt bliver allemandseje, hun havde jo selv sagt hun var vild med Malthe. Og mød Palle, der føler at alle holder øje med ham, men som bare gerne vil have lidt fred og ro.

Og så får man også en helt særlig lektion i den kendte nethobby: trolling, og den knap så kendte: Unicorning. Derudover tager turen også publikum et smut forbi det Mørke Net - bunden af isbjerget.

Forestillingen opfordrer til at holde op med at tale om hvorvidt nettet er godt eller dårligt! Lad os hellere tale om, hvordan vi bruger det, for nettet er kommet for at blive, uanset om man kan lide det eller ej.

Dramatiker: Brian Wind-Hansen
Instruktion: Rasmus Ask
Produktion: Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren

Medvirkende: Marie Marschner, Steffen Nielsen & Daniel Bevensee

Forestillingen, der er for aldersgruppen fra tretten år og op, kan opleves i perioden 24. marts - 7. april på:

Filuren, Teatret i Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C.

Billetter og mere information: http://filuren.dk/