|
|
Mens solen gik ned på denne sidste sommeraften i året 2012, varmede Ankerstjerne og Xander op til hvad der skulle være sommerens sidste koncert. Publikum blev varmere og varmere mens temperaturen faldt på Den Grønne i Nyborg.
Scenen var sat til Rasmus Seebachs entré. Med et lysshow der i den grad var tilpasset hans popsøde univers, dukkede han frem bag et stort lysende hjerte! Teenagepigerne skreg og smilene kom frem på det lidt ældre publikums læber.
For Hr. Seebach kan samle alle slags mennesker, i alle aldre, lige fra børn til bedsteforældre. Seebach er helt sikkert en sanger der gør en dyd ud af, at komme ud over scenekanten til publikum, dog kammer det, for denne anmelders vedkomne, over når vi som publikum gang på gang bliver tilsmigret med floskler som: "Jeg er faldet for jer alle sammen" og "Jeg tror, jeg har fundet lykken i dag, her i Nyborg". Publikum synes dog at suge det til sig, måske fordi det på sin egen måde passer perfekt ind i Seebachs univers.
Man får hvad man forventer og det er det! Det bliver ikke leget med numrene, eller satset i nogen retninger, det ville ellers have klædt Seebach, at friske de kendte popnumre op med lidt musikalske overraskelser. Der var disket op med et stort orkester, strygerkvartet og Seebach selv på piano, men alligevel var intet udover det forventelige.
Det eneste der stak ud, var den utrolig dygtige percussionist Tira Skamby, der med en helt fantastisk energi gav den gas på klokkespil, tamburin og bækkener. Hun fortjener stor ros.
Selvom Seebachs tekster er banale og hans melodier ikke er musikalske vidundere, er der alligevel noget ved ham, der får folk til at købe hans musik og komme i hobetal til hans koncerter. Måske er det den ligetil og ærlige natur han udstråler, eller de menneskelige relationer han beretter om? Det er nok en god blanding af det hele, der gang på gang får os til at skråle med på hans sange om kærligheden i alle dens afskygninger.
Rasmus Seebach på Den Grønne i Nyborg den 31. august 2012
