|
|
Sangene genlød i mit hoved, da jeg forlod Østre Gasværk. Men som voksen fan af Skammerbøgerne, formåede forestillingen ikke at tilføje mange overraskelser - ud over musikken, altså.
Østre Gasværk har sat en flot ramme for musikforestillingen af Lene Kaaberbøls storsælgende fantasyroman, Skammerens datter. Jeg læste i sin tid bogen højt for min egen datter, og blev utrolig grebet af historien om Dina - der har arvet sin mors, Skammerens, helt særlige øjne, der brænder sig ind i menneskers sjæl og får dem til at bryde sammen og skamme sig over de fortrædeligheder, de har begået på deres vej gennem livet.
Lene Kaaberbøl kan noget helt særligt. Når man vælger at bringe en roman op på scenen, må opgaven være, at vække universet fra bogen til live på en overraskende måde og tilføje en ny dimension. Det lykkes kun delvist for Østre Gasværk. Børn fra 8-10 års alderen, og sikkert mange voksne, vil uden tvivl føle sig rigtig godt underholdt i de ca. 2 timer forestillingen varer. Men som gammel fan af Skammerserien, savner jeg generelt mere uhygge i stykket, og lidt mere intensitet i udtrykket hos 23-årige Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose, der spiller Dina, havde også løftet oplevelsen.
Til gengæld lykkes det virkelig Østre Gasværk at udnytte rummet, trapperne, belysningsmulighederne og den ekspanderede akustik over al forventning. Der arbejdes optimalt med det Gasværksscenen har til rådighed. Teatrets kæmpe rum bliver udnyttet af både scenografien og skuespillerne, mens brugen af rekvisitter og udstyr er minimal. Selv den store drage, som spiller en central rolle i Skammerserien, er konstrueret ganske overbevisende uden at være et kæmpe udstyrstykke.
Instruktør Frede Guldbrandsen har, sammen med komponisten Lasse Aagaard og dramaturgen Sune Svanekier, valgt at gøre Kaaberbøls historie til en musikforestilling baseret på en slags folkemusikalsk renæssance pop spillet af svenske musikere på barok- og renæssanceinstrumenter. De fleste af skuespillerne synger rigtig godt, så den del af stykket fungerer fremragende.
Skammerens Datter er en forestilling domineret af stærke kvinderoller. Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose gør det selvsikkert og udmærket, men man kunne ønske sig, at hun brændte lidt mere igennem, selvom hun synger godt og formår mange stemmeskift. Brænder igennem gør Nastja Arcel som Skammeren, Hanne Hedelund som Drakans mor og Birgitte Raaberg som djærv, kludekræmmer og krokone til gengæld. Især tyven Auns lillesøster, der spilles af den 17- årige gymnasiepige, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen har en naturlighed der rammer lige hvor den skal. Også mændene er godt repræsenteret i stykket, den onde fyrste Drakan spilles arrogant og godt af Morten Hemmingsen, hans ædle bror Nicodemus, forvaltes med ung kækhed af tredieårs eleven Simon Mathew fra Statens Teaterskole, Jens Andersen spiller Aun, og Allan Klie er fyrstens våbenmester.
I forestillingen Skammerens Datter spiller musikken en afgørende rolle, og kan man lide den type teater, bør man absolut tage børn eller børnebørn med i Østre Gasværk.
Skammerens Datter spiller på Østre Gasværk 30. august - 11. november
